Honning fra Lodhuset

Lokal dansk honning 
af høj kvalitet

På vores 236 år gamle landsted, Lodhuset, producerer vi honning med udgangspunkt i de lokale forhold og de blomster, bierne finder i området.

Vi ser biavl som en del af et større samspil mellem bier, planter og landskab. Derfor handler vores arbejde både om honningen i glasset og om de omgivelser, den bliver til i.

Honningen fra vores bistader

Honningens karakter afhænger blandt andet af, hvilke blomster der er i nærheden, og hvornår på sæsonen bierne samler nektar. Derfor tilbyder vi forskellige typer honning, som hver især afspejler høsten og de forhold, den er blevet til under.

Forårs honning

Rørt lys honning med en mild smag, der har en fast og smørbar konsistens. Denne honning kommer typisk fra forårets tidligt blomstrende planter og træer, såsom f.eks. raps, mælkebøtter, mirabelle, slåen og ahorn.

Sensommer honning

Rørt fast honning med en lidt mere kraftig smag, lidt mørkere farve og lidt blødere konsistens. Denne honning kommer typisk fra sommerens blomstrende planter, såsom f.eks. honningurt, stenkløver, kællingetand og tidsler.

Flydende honning

Honning som ikke er blevet rørt, og derved forbliver flydende. Denne honning bliver typisk tappet i sensommeren, da netop denne honning har en sukker-sammensætning, der gør at honningen kan holde sig flydende i længere tid.